Bispens Marked på Spøttrup Borg

Hvornår:
26. juli 2021 – 31. juli 2021 heldags
2021-07-26T00:00:00+02:00
2021-08-01T00:00:00+02:00
Hvor:
Spøttrup Borg
Borgen 6a
7860 Spøttrup
Danmark
Kære alle sammen

Regeringen meldt ud, at nogle områder kunne åbne op igen.

Festivaler og markeder var ikke med i denne omgang, men vi vælger at tro på, at der til uge 30 bliver mulighed for at kunne mødes igen!

Vi vil derfor gerne invitere til Bispens Marked på Spøttrup Borg den 26. – 31. juli 2021.

MEN med det forbehold, at situation omkring Corona kan gøre, at vi må aflyse det hele igen!

Vi vælger dog at være optimistiske, så meld jer til og lad os håbe, at vi går en god sommer i møde!

Vi måtte aflyse Bispens Marked i 2020, hvilket har givet os et år til at tænke tingene igennem. Og vi har jo et fantastisk netværk af middelalderaktører fra både ind og udland, som virkelig forstår at hygge sig med vores gæster! Hvilket vi sætter megastor pris på!

Når man sådan kigger tilbage på Bispens Marked over flere år, så kan man se, at vi alle er vanemennesker, og at folk har det bedst med at få den samme plads, som sidste gang😊

Det vil vi gerne udfordre til dette års Bispens Marked, så jeg håber, at I vil være med til at ryste posen, og tænke Bispens Marked på ny. Og har I i den forbindelse nogle gode ideer og tanker til, hvordan vi kan forny markedet, så skriv endelige tilbage.
Vi skal især have gjort noget for at tiltrække flere børnefamilier!

Send en mail til sawu@museumsalling.dk, så får I et skema retur med tilmelding.

Når I har udfyldt skemaet og returneret det, så er det ikke en endelig godkendelse til Bispens Marked.

Vi kigger alle tilmeldingerne igennem og sender en godkendelse tilbage så hurtigt som muligt.

De aller, aller bedste middelalderlige hilsner

på vegne af styregruppen fra Sam.

Billedet er sakset fra Spøttrups FB side