Danehof 2021

Hvornår:
13. august 2021 – 15. august 2021 heldags
2021-08-13T00:00:00+02:00
2021-08-16T00:00:00+02:00
Hvor:
Nyborg Slot
Slotsgade 34
5800 Nyborg
Danmark
Kontakt:
Jonas Kragegaard
23965797

Der kommer i løbet af sommeren 2021 mere information på vores nye hjemmeside, inklusivt mere info om tilmelding m.m.

Kontakt til arrangørerne, eller spørgsmål omkring markedet kan ske på email: danehof@nyborg.dk

Tekst fra Danehof 2020

Middelaldermarked, riddere og meget, meget mere. Den første weekend i juli hvert år genoptages traditionen fra middelalderen om at samles i Nyborg for at holde Danehof.

Hvert år genskaber Nyborg Kommune og Østfyns Museer en historisk tradition, der har været glemt i mere end 600 år. Den første weekend i  juli summer hele Nyborg af liv og leben, som da kongen og hans mænd mødtes i middelalderens Nyborg til Danehof.

Danehof er en årlig historisk festival i Nyborg, der sætter lys på og liv i Nyborgs unikke historie som fast mødested for middelalderens danske parlament. Med et stort marked, events, skuespil, kampshows, musik og meget mere blænder Nyborg hvert år op for formidling af by- og danmarkshistorie og store oplevelser for alle aldre.

Hvert år udvælges et historisk tema for Danehof i Nyborg. I 2020 er det Christian II’s grandiose ambitioner og planen om et korstog til Grønland, der danner den historiske ramme for festivalen.

Tema 2020: Christian II og de nordatlantiske ambitioner

For 500 år siden, i 1520, har Christian II store planer for at udvide sit kongerige og styrke sin position som en af de mægtigste fyrster i Europa. Fra Vatikanet har han netop modtaget en pavelig tilladelse til et korstog rettet mod Grønland.

Scenen er sat i Nyborg: I kongens fødeby Nyborg, har Christian II bebudet sin ankomst og hidkaldt sin flådes øverstbefalende, den fynske adelsmand og søhelt Søren Nordby. Han er udset til at forestå et korstog mod Grønland, der skal bringe magt og rigdom til Danmark. Samt måske en direkte søvej til Indien. Men på samme tid ulmer urolighederne i Sverige, og de viser sig at skabe blodige forhindringer for kongens magtbrynde og ambitioner.

Billedet er lånt fra Danehof’s FB side