AFLYST – Horsens Middelalderfestival

Hvornår:
21. august 2020 kl. 16:00 – 22. august 2020 kl. 22:00
2020-08-21T16:00:00+02:00
2020-08-22T22:00:00+02:00
Hvor:
Horsens Middelalderfestival
Fussingsvej 8
8700 Horsens
Danmark

Horsens middelalder festival 2020 er aflyst

Øv, øv, øv.

Vi er rigtigt kede af det, men det er nu en realitet, at Horsens Middelalderfestival 2020 bliver aflyst.

Aflysningen sker, efter myndighederne den 6. april forlængede forsamlingsforbuddet, der gælder for store begivenheder frem til og med august på grund af Covid-19.

Horsens Middelalderfestival er Horsens’ største tilbagevendende begivenhed, og de mange tusinde kunstnere og gæster, der normalt rejser hertil fra udlandet, er med til at gøre en gennemførelse endnu mere usikker.

Festivalen skulle have fejret 25 års jubilæum i år, og det håber vi, at I vil være med til at fejre med os 20.-21. august 2021 ❤️

Horsens Middelalderfestival 2020

21.-22. august 2020 åbner vi igen portene til Horsens Middelalderfestival på FÆNGSLET i Horsens. Markedsfolk, håndværkere, riddere, musikere, gøglere og andet godtfolk samles endnu engang ved byens marked og skaber en helt fantastisk, levende og speciel middelalderstemning.

Der er gratis adgang til hele festivalen.

Følg med her for at høre nyhederne om festivalen.

Programmet til Horsens Middelalderfestival 2020 er ikke klar endnu, men du kan allerede glæde dig til at opleve ridderturnering, gøglere, flagkastere, historiske formidlere, fortællere og meget mere.

På festivalen kan du altid besøge de mange flotte lejre på festivalpladsen og få en god snak med de mange ildsjæle blandt udstillere, bodholdere og kunstnere. De nærer alle en stor kærlighed til middelalderen og kan fortælle om alt fra ridderliv og våben til nålebinding og pileflet.

Du skal være opmærksom på, at der kan ske ændringer i programmet helt frem til festivalen.

Billederne er lån fra Horsens Middelalderfestival