Sagnlandet Lejre’s vikingemarked

Hvornår:
10. oktober 2020 kl. 10:00 – 18. oktober 2020 kl. 16:00
2020-10-10T10:00:00+02:00
2020-10-18T16:00:00+02:00
Hvor:
Sagnlandet Lejre
Slangealleen 2
4320 Lejre
Danmark
Sagnlandet Lejre's vikingemarked @ Sagnlandet Lejre | Lejre | Danmark

OBS! – tiderne er kun vejledende til der kommer mere info!

Vikingemarked i uge 42 – Vi tager revanche!
På baggrund af regeringens udmeldinger og den nuværende situation er det hverken muligt eller forsvarligt at vi i Sagnlandet Lejre afholder vores årlige vikingemarked i uge 28. Det er vi rigtig kede af! Samtidig ved vi, at situationen rammer alle, og at markeder landet over gennem hele sommeren er aflyst. Men et år uden vikingemarkeder er et trist år.

Derfor har vi besluttet at tage revanche! Det betyder, at vi i stedet for at aflyse, flytter vores vikingemarked fra uge 28 til uge 42 (begge weekender inklusiv) og kombinerer markedet med vores tranditionsrige Sagnkongefestival. Med andre ord: Når COVID-19 har sluppet sit tag i samfundet og det igen er muligt, stabler vi verdens fedeste vikingemarked på benene! Og der er noget at leve op til, når det skal erstatte en hel sommers markeder!

Der er meget vi ikke ved endnu
Om alle restriktioner er væk, og hvordan vi på en sundshedsmæssig forsvarlig måde kan skrue et marked sammen, når kalenderen siger uge 42, ved vi selvfølgelig ikke endnu. Derfor ved vi heller ikke med sikkerhed, hvor mange aktører og gæster det bliver mulig for os at byde indenfor, og hvordan konceptet for det nye marked bliver. Når vi alligevel vælger at melde ud allerede nu, er det dels fordi vi ved, at vi med Danmarks største vikingehal, et splinternyt hirdshus og 43 hektar naturlandskab – har nogle helt unikke faciliteter, som gør det muligt for os – selv i efterårsperioden – at afholde et vikingemarked, som er sommerens mange aflysninger værdige.

Men: Hvis vi skal skabe verdens fedeste vikingemarked, er der en ting vi har brug for: Jer! Både jer der lægger vejen forbi som gæster for at opleve et vikingemarked på så tæt hold som nutiden tillader, men især også jer der som vikinge-aktører, ildsjæle og vanvittigt dygtige formidlere og håndværkere bruger jeres fritid på sammen at give fortiden nyt liv.