AFLYST – Tissø Vikingemarked
Bakkendrupvej 28
4480 Store Fuglede
Danmark

Vikingemarkedet 2020 er aflyst
Et af Sjællands største markeder, Tissø Vikingemarked, bliver nu aflyst.
Markedet – det 11. i rækken af Tissømarkeder – skulle have fundet sted i weekenden den 3.-4. oktober.
– Vi er lige nu på det tidspunkt af året, hvor vi skal til at sætte alle sejl til for at forberede markedet, der
involverer mange frivillige og kræver mange dispositioner med underholdning, madboder, invitation til
vikinger m.v. Usikkerheden i forbindelse med coronakrisen er imidlertid så stor, at vi vurderer, det er
mest fornuftigt helt at aflyse markedet, siger formanden for Tissø Vikingemarked, Flemming Engtoft Larsen.
Selv om der endnu er lang tid til oktober, så har vikingemarkedets bestyrelse vurderet, at regeringens
forbud mod større forsamlinger – det gælder foreløbig til udgangen af august – kan blive forlænget, og at
en stor offentlig begivenhed – hvis det til den tid er tilladt – ikke nødvendigvis vil samle så mange som
ellers. Dertil kommer, at usikkerheden også kan betyde, at man må imødese, at situationen måske kunne
holde en del frivillige fra at medvirke.
– Det er også nu, vi i givet fald skulle til at træffe beslutninger af væsentlig økonomisk karakter. Alt i alt
er der så mange usikre elementer, at vi synes, en aflysning er det rigtigste, siger formanden.
I stedet sigtes efter at holde Tissø Vikingemarked den 2.-3. oktober 2021.
Tissø Vikingemarked bliver hvert år afholdt den første weekend i oktober.
I 2020 er det den 3. og 4. oktober.
Vi er utrolig stolte af runestenen, der blev afsløret af formand for Folketinges kulturudvalg Bertel Haarder – assisteret af to vikingepiger. Runestenen er ristet af ‘røde’ Erik, der her ses ved opsætningen et par dage før 10-års jubilæumsmarkedet i 2019.
Se mere på www.vikingmarked.dk
Billedet er lånt fra deres FB side https://www.facebook.com/groups/tissoevikingmarked/