Vikingmarked på Grantoftegaard

Hvornår:
18. september 2021 – 19. september 2021 heldags
2021-09-18T00:00:00+02:00
2021-09-20T00:00:00+02:00
Hvor:
Grantofteparken
Grantofteparken
2750 Ballerup
Danmark
Vikingmarked på Grantoftegaard @ Grantofteparken | Ballerup | Danmark
Vikingemarked på Grantoftegård
Kom og mød vikingerne på Grantoftegårds hyggelige Vikingemarked. Der vil være masser af boder med alverdens vikingeting: trævarer, mjød, smykker, lædervarer, skind, urtebaserede natursalver, brikbånd, nålebundne huer og pulsvarmere og andre spændende hjemmegjorte produkter.
I mange af boderne vil vikingerne demonstrere og formidle deres forskellige historiske håndværk og selvfølgelig også fortælle om de forhold vikingehåndværkeren arbejdede under uden nutidens industri.. Kom også og se vikingekrigernes våben og se dem træne deres krigskunst.
Vikingerne overnatter hele weekenden i deres telte og duften fra bålene breder sig over markedspladsen, og markedsstemningen forplanter sig fra markedsfolk til besøgende. Kom helt tæt på og få et kig ind i vikingeteltene og se hvordan vikingerne indretter sig i deres telte.
Vi glæder os til at byde jer velkommen.
———————————————
Praktisk information om markedet:
Åbningstiderne er:
• Lørdag d. 18/9 kl. 10-18
• Søndag d. 19/9 kl. 10-16
• Adressen er Pederstrupvej 69, Pederstrup, Ballerup
• Entré er gratis for alle
• Der er en parkeringsplads lige ved siden af markedet.
• Hunde er velkomne på markedet, så længe de holdes i snor.
• Betalingsformer på markedet er kontant eller Mobile Pay
• Der kan købes mad, is og drikkevarer i Kokken & Kunstnerens Økocafé, hvor der også findes toiletter
• Køb også Grantoftegårds økologiske grøntsager med hjem. Her betales der kun med Mobile Pay.
• Markedspladsen ligger på et ujævnt græsområde og det er derfor ikke handicapvenligt.