Kolding International – Wooden Boat Show

Hvornår:
31. august 2018 heldags
2018-08-31T00:00:00+02:00
2018-09-01T00:00:00+02:00
Hvor:
Kolding Kogge-laug
Dokvej 4
6000 Kolding
Danmark
Kontakt:

Kære alle træskibssejlere, vikinge og middelalderfolk, håndværkere og handlende.

Kolding Kogge-laug har brug for jeres hjælp – Vi vil holde en kæmpe fest til næste år og ønsker at I allesammen kommer og hjælper os med at gøre det til en god begivenhed.

Kolding Kogge-laug vil sætte alle sejl til, i forbindelse med fejringen af Kolding Havn’s 175 års jubilæum og Kolding by’s 750 års jubilæum.

I den anledning planlægger Kolding Kogge-laug at invitere alle træskibe til fest og show.

Sæt kryds i kalenderen! Jubilæum og Kolding International – Wooden Boat Show forventes afholdt d. 31 august og 1-2 september – 2018.

Vi håber på at præsentere en event med følgende indhold:

#træskibsshow med fagligt indhold for træskibsentusiaster – Udstillinger fra Træskibs Sammenslutningen medlemmer, diverse laug og skibe, museer og maritime foreninger.

Foredrag og film om træskibe, pop-op værft og workshops afholdt af skibsbyggere og andre som vil formidle viden om bygning og vedligholdelse af træskibe.

Fortællinger om Kolding havn og Kolding by’s historie.

#internationalbegivenhed – Danske, Skandinaviske og Nordeuropæiske skibe bliver inviteret og vi vil også invitere træskibe og træskibsentutiaster fra USA, Australien, New Zealand, Sydamerika og Sydeuropa…

Ja, vi vil inviterer faktisk alle til at komme og være med til, at fejre Kolding Havn og Kolding by.

#historiskshow – Engang udhulede vi træstammer og sejlede i dem, siden kom skibene til; vikingeskibe, kogger, caravel’er, brig’er, skonnerter, fiskekuttere, osv. og den dag i dag bygges der stadig træskibe. Vi ønsker at præsentere så mange som muligt på Kolding International – Wooden Boat Show.

#levendefortællinger – Arbejdende historiske værksteder, film og foredrag om alt fra vikinger og “Hanse-købmænd” til letmatroser og ålekvaser.

Masser af god mad, vikinge og middelaldermarked med gøgl og musik, fest på kajen og i det store telt, og masser af aktiviteter for både børn og voksne – på land og på vand.

#købogsalg – Skal din træ- båd eller skib have et nyt kærligt hjem, så planlægger vi, at du kan tilmelde dig vores salgsmesse eller maritime loppemarked. Her medbringe du dit grej eller dit fartøj på en trailer eller komme sejlende, så sørger vi for eksponering af din båd i forbindelse med Kolding International – Wooden Boat Show.

Open Call – Private, foreninger og virksomheder er velkomne til, at byde ind med forslag til relevante aktiviteter.

Vi vil arrangere gratis kajplads, el og vand til skibene, skippermøde, kæmpe sejlermiddag og sejlerfest for alle. Morgenmad til besætningerne lørdag/søndag, “Sejler-Olympiade” med masser af konkurrencer, underholdning og præmier samt lidt til tørsten for de tilmeldte fartøjer.

Vi arbejder på, at de deltagende fartøjer kan søge om tilskud, til dækning af udgifter til brændstof i forbindelse med transport til Kolding International.

Hvis alt går vel – Havnen og showet åbner for ankomst af skibe og øvrige deltagere torsdag d. 30/8 kl. 1500 – 2200 og fredag d. 31/8 kl. 0600 – 1200.

Lørdag afholdes der eventuelt en mindre regatta for joller og små skibe, og søndag arrangeres afgangs flotille sejlads. (Samlet afrejse fra Kolding havn, søndag kl. 0900-1100 (Havnen lukker kl. 1200)). Skibe der ønsker at blive længere kan anvises anden plads.

Fødselsdagsfesten og Kolding International – Wooden Boat Show slutter søndag d. 2/9 kl. 11 og portene lukker én time efter – Vi ses måske igen 

I anledning af Kolding Havn’s 175 års jubilæum samt Kolding by og Koldinghus Slot’s 750 års jubilæum har vi allerede nu samlet en stor oplevelsespakke til de deltagende fartøjers besætningsmedlemmer.

Koldinghus Slot, Trapholt museum, Christiansfeld Besøgscenter og Geografisk Have har doneret fribilletter til de deltagende skibes besætninger som vi hermed kan tilbyde flere store oplevelser i forbindelse med besøget i Kolding.

Kolding International – Wooden Boat Show afholdes samtidig med Trekantsområdets Festuge, og i den forbindelse udbydes der i uge 35 en række andre spændende og underholdende begivenheder og aktiviteter, i Kolding og hele trekantsområdet.

Vigtigt – Om knap 12 måneder vil vi afholde arrangementet “Kolding International – Wooden Boat Show” og fejre jubilæum og vi vil gerne allerede nu vide om du vil overveje at deltage.

Vi vil bede dig om en (uforpligtende) tilbagemelding om eventuel deltagelse og information om hvordan du vil deltage (med skib, forening, virksomhed eller som privatperson, eller om du evt. vil besøge showet som betalende gæst for en entre på kr. 35.- for en dagsbillet eller kr. 60.- for alle 3 dage).

Skriv gerne en kommentar her i opslaget og fortæl os hvad du synes om “Kolding International – Wooden Boat Show”.

Vi forventer at kunne åbne for tilmelding senest den 1’ste Oktober 2017!

Åh jo – Det er jo havnens fødselsdag så der er sikkert også en overraskelse eller to…

Overskuddet fra eventen går til bygningen af Kolding Kogge-laug’s fremtidige skib: En 1:1 kopi af middelalderskibet “Kolding koggen”.

Med venlig hilsen
Kolding Kogge-laug
Claus Dellgren – Oldermand

NB – Kig forbi og giv vores Facebook side for eventen et “Like”, så bliver du løbende opdateret: Kolding International – Wooden Boat Show.

Eller skriv til Kolding Kogge-laug hvis du vil tilmeldes eventen, har spørgsmål og/eller en kommentar. Skriv til: post@koldingkogge-laug.dk

Billedet er lånt fra markedet facebook / hjemmeside