• Home
  • /
  • /
  • Fyrkat: Vikingernes levende værksteder

April, 2022

30apr01mayFyrkat: Vikingernes levende værkstederVikingemuseet FyrkatVikingemuseet FyrkatLand:DanmarkMarkedstype:Vikingeaktivitet

Sted

Vikingemuseet Fyrkat

Fyrkatvej 45 9500 Hobro

Dato

April 30 (Lørdag) 10:00 - Maj 1 (Søndag) 16:00

Info om arrangementet

Gratis entré
I weekenden 30. april og 1. maj kan du opleve masser af liv på Vikingegården ved Fyrkat.
Der er forskellige håndværksaktiviteter for hele familien i gårdens mange huse, og du kan prøve at skyde med (vikinge-)langbue både lørdag og søndag kl. 12.30 og 15.00.

Vikingemuseet Fyrkat
Aktuel åbningstid
30. april – 31 maj 2022
Alle dage kl. 10-16

Vikingegården udgøres af i alt ni huse, der er rekonstrueret ud fra en fuldt udgravet stormandsgård fra Harald Blåtands tid – altså samtidig med Fyrkat – der er udgravet i Vorbasse, Midtjylland.

De to største huse er beboelseshuse, hvor midterrummet har været anvendt til beboelse, køkken og sovegemak, mens østenden har fungeret som stald, som også har været en ikke ubetydelig varmekilde om vinteren.

Gården har et træværksted, hvor alt træarbejde blev udført, samt en smedje, hvor der blev repareret jernværktøj, smedet hestesko, knive, ildstål, jernnagler mv. til at dække behovet ikke bare på denne ene gård, men også på de omkringliggende gårde og landsbyer.
Udover træværkstedet, smedjen og to magasinbygninger, er der tre mindre, delvist nedgravede grubehuse, som primært fungerede som værksteder. På denne gård anvendes de til keramikværksted, uldhus og et hønsehus.

Der er gratis adgang for alle denne weekend, som er en del af Historisk Festival på Nordjyske Museer.
Læs mere på www.nordjyskemuseer.dk

X