Vi ønsker at fortælle om brugen af urter i madlavning og til medicin, som det KUNNE være foregået i vikingetiden og middelalderen – dog tilpasset nutidens mennesker og levevis.
Vi vil med tiden fremstille (og sælge) salver baseret på urter og æteriske olier, og urte-teer, begge dele med urter hovedsageligt kendt fra vikingetid og middelalder – og måske kommer der på et tidspunkt andre ting til.
Middelalderurter er udsprunget af vores engagement i Middelalderlandsbyens Venneforening – en støtteforening for Middelalderlandsbyen i Brøndby.
Her deltager vi, som medlemmer af foreningen, på foreningens markeder og andre arrangementer.
Men vi tager også gerne ud på andre markeder som aktører og kan komme både i middelalderdragt og i vikingedragt.
Det er også muligt at booke Middelalderurter til f.eks. et homeparty – i sådanne tilfælde vil vi møde i vikinge- eller middelalderdragt og fremvise vores produkter, som selvfølgelig også vil kunne afprøves.
Hjemmeside – https://www.middelalderurter.dk
Facebook – https://www.facebook.com/middelalderurter
Email – kontakt@middelalderurter.dk
Telefon – +45 2533 7112