Middelalderforeningen Burgenda

Burgenda blev stiftet i Rønne i 2005 og var oprindelig en ren kampgruppe.
Vi er nu vokset til at omfatte et fuldendt lejr-liv inkl. civile.

Burgenda kan på markeder stille med en lejr på op til 25 folk og 15 telte, deriblandt en ridder, lejesoldater, syersker, en adelsdame, kogekoner med fuldt fungerende felt-køkken, håndværkere og et større udvalg af våben, rustninger og andet soldater-udstyr velegnet til formidling til publikum.

Burgenda beskæftiger sig med historisk formidling og lejrliv så formidlingen til publikum foregår i et moderne og letforståeligt sprog.

Burgenda laver gerne kampshows, ‘happenings’ og vi deltager i storslag.

Vi bestræber os på, at udstyret skal være så periodisk korrekt som muligt, og laver vores
eget udstyr, lige fra rustninger til tøj, spænder, sko og kogegrej.
Derfor er vores klubhus udstyret med værksteder til rustnings-fremstilling, snedkerarbejde, tinstøbning og syning.

Det er også her vi træner kampteknikker med bl.a. sværd, kniv, stagevåben og bueskydning, når vejret tillader det.

Hvis du skal lave tøj, bue, rustning eller andet udstyr er der altid nogen at spørge.

Vores klubhus ligger på adressen:
Rabækkevej 17
3700 Rønne

Vi har klub-dag/aften to gange om ugen: Almen klubaften på onsdage fra 18.30-21.30 og
kamptræning søndage 13.00-15.00, så hvis I har lyst til at være med, så kom endelig forbi
og få en snak med os.

Vær dog opmærksom på, at vi har en aldersgrænse på 16, da vi
arbejder med maskineri i klubhuset og med blankvåben, og levende ild på markederne.

MVH
Jonathan Böttcher
Send en mail til Burgenda
http://burgenda.dk/